Hvordan Fuglekøjerne opstod, hvordan de blev drevet og om Køjernes endeligt er beskrevet af N.M.Kromann i 1933 i Fanøs Historie.
Lånt med tilladelse fra Bodil Kromann.

Fuglekøjerne.

Vi ved, at i den forhistoriske Tid var Danmark i det væsentlige en stor Skov, spættet med Søer og Moser. Her paa Vestkysten lyder Sagnet, at engang kunde en Spurv hoppe fra Gren til Gren fra Ribe til Varde. Vildtet var da tilstede i stor Mængde, og Menneskets Kamp for Tilværelsen nødvendiggjorde en Jagt paa disse Dyr, dels for at kunne skaffe sig Føde og Klæder, men vel ikke mindre for at kunne leve i Fred for Rovdyr. De Vaaben, vore Forfædre i længst forsvundne Dage benyttede sig af, var højst primitive: Slynge og Bue med Pilespidser af Flint var vel nok almindeligt, men ved Hjælp af Snarer, Net, Fælder og Faldgruber fangedes baade Fugle- og Dyrevildt. Net og Snarer har i umindelige Tider og lige op til Nutiden været benyttet som Fangstmidler paa Fanø, ved hvis Kyster Trækfuglene, særlig Vildænder og Vildgæs, slaar sig ned om Efteraaret paa deres Træk sydpaa. I den saakaldte Kong Valdemar Sejrs Jordebog er optaget, sikkert nok i Jagtøjemed, et Afsnit, der kaldes "Ølisten", en Fortegnelse over alle de mindre Øer med Angivelse af, hvad Vildt, der findes paa hvert Sted, og om der findes "hus", saaledes for Fanøs, Mandøs og Rømøs Vedkommende; dette Ords Betydning er vore Forskere ikke rigtig klar over. Dr. O. Nielsen oversætter det som Taarn, Borg eller Befæstning, medens andre mener, det er et Hus, hvor Kongen med sit Følge under Jagten kunde faa Nattely. Begge Opfattelser synes mig udmærket godt kan forenes. Det er jo ikke utænkeligt, at Kongerne, der ofte residerede i Ribe og derfra sejlede ud med Flaaden, har befæstet de yderste Punkter for Indsejlingen, nemlig Mandø og Fanø, der paa dette Tidspunkt laa hinanden nærmere, kun adskilt ved Ribe Aas Strøm gennem Vaderne, til Beskyttelse mod Fjender og Sørøvere; samtidig kunde en saadan Borg godt gøre Tjeneste som Jagtslot, hvad flere Forskere mener, er det rigtige.
I "Ølisten" findes angivet, at der paa Rømø, Sild, Før og Amrum, foruden at der er "hus", findes Harer, paa Amrum tillige Kaniner, medens der for Fanøs og Mandøs Vedkommende kun findes angivet "hus"; skal dette Ord saa forstaas at være et Jagtslot, kan de kongelige Jagter paa Fanø kun være gaaet ud paa Jagten efter Fuglevildt, af hvilket der i umindelige Tider og sikkert ogsaa den Gang har været rigeligt ved de nævnte Øer.*)
*) I Præsteindberetningen af 20. Avgust 1743 hedder det: "Af Fuglevildt er her en Del, men allermest af de, som opholder sig ved Vandet, thi ses i Efterhøsten paa Fjorden en stor Mængde af vilde Ænder og Gæs."