Det er nu flere måneder siden, at I har hørt fra os her i fuglekøjen. Årsagen er, at vi har været ude for nogle skrækkelige oplevelser, som vi først er ved at overvinde nu.

Lige fra før jul har det været så koldt, at vandet i dammen er blevet stift, så vi kan gå på det og det er kun i et par af armene, der er rindende vand. Det hele er også blevet dækket af sne, der er så tungt, at flere af armene er faldet sammen.

Men det værste var, at lige efter jul overfaldt nogle store fugle to af mine søskende, mens de var oppe at spise ved den beholder, der smider mad ud til os. Min bror Raptus-and og søster Nin-and døde. Vi andre 9 søskende blev så forfærdede, at vi fløj ud til det store vand og vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Bare vi dog var fløjet mod syd til de varme lande sammen med vore legekammerater fra i sommers.

Efter et par dage blev vi sultne efter vor madfars gode mad og prøvede at vende tilbage til dammen. Her kaldte han på os og fik os ind i den arm, hvor vi boede, da vi var små. Han lukkede for enden af armen, så der ikke kunne komme nogen slemme fugle ind til os og nu har vi boet her i over to måneder med sne på taget og fået dejlig mad hver dag. Vi er jo 2 brødre nemlig Bri-and og mig samt 7 piger tilbage. En dag kom der en ande-dreng ind under nettet. Ham kendte vi ikke, men han er meget interesseret i mine søstre. Han hedder Joakim og er en rigtig flink fyr, så nu bor han også her. Vor madfar har lovet, at vi kommer ud fra vor vinterbolig,  så snart det bliver så varmt i vejret, at der igen er vand i dammen og de store grimme fugle er væk. Det kan I tro, vi glæder os til.

Vi gælder os også til at se jer igen, for her i vinter har der ikke været ret mange, der har været og snakke med os. Så på snarlig gensyn.

Rufus-and